Innovation Lab:
Verdensmestre i helhedstænkning - i dag og  i 2020

Mads Thimmer, Direktør og medstifter af Innovation Lab

Intelligent og innovativ produktion skal sikre positionen på det globale marked for dansk industri. Samtidig skal den luftige ”innovation” forankres i helt konkrete og banebrydende teknologianvendelser og produkter, så vi både kan udvikle de produkter og producere de maskiner, de konkurrerende markeder skal bruge til masseproduktionen.

Dansk industri kan ikke konkurrere med Østen, når det gælder industrimæssig masseproduktion. I hvert fald ikke hvis vi udelukkende fokuserer på prisen pr. enhed, da de samlede omkostninger uomtvisteligt altid vil være lavere for en masseproduktion på en fabrik i Ghuangzhou Kina end en fabrik i Grenaa i Danmark.
Dette faktum er ikke overraskende og har betydet, at mange danske virksomheder af konkurrencehensyn de senere år har flyttet danske arbejdspladser til udlandet. Men det betyder ifølge medstifter af Innovation Lab, CEO Mads Thimmer, bestemt ikke, at dansk industri mangler konkurrenceparametre på det globale marked.
”I Danmark er vi nemlig verdensmestre i helhedstænkning. Dansk industri har derfor tværfaglighed, anvendelsesorienteret nytænkning og intelligent produktion som vigtige og effektive våben i kampen om ar-
bejdspladser på det globale marked. Og vi skal rette fokus på hele værdikæden til et produkt i stedet for at masseproducere,” fastslår Mads Thimmer og peger på, hvordan Apple med både iStore og Iphone/Ipad på kort tid har frembragt nye værdikæder og økosystemer baseret på helhedssyn frem for niche-specialisering.

Viden, teknologi og købmandskab
”Dansk erhvervsliv besidder for det første den nødvendige viden og indsigt, der skal til for at udvikle og producere de maskiner til intelligent produktion, der er helt uundværlige for masseproduktionen ude i Østen. Men vi har også evnen til at vise vej i forhold til anvendelse af teknologier til fremtidens mere intelligente produkter baseret på digitalisering samt kommunikation mellem - og sammensmeltning af - brugerflader,” fortsætter Mads Thimmer om industriens og arbejdsmarkedets udfordringer frem mod 2020.
Da der samtidig er en tæt sammenhæng mellem innovation og produktion, skal fremtidens danske arbejdspladser i langt højere grad baseres på at kombinere viden og teknologi med købmandskab. En evne og tradition som danskerne har været verdens-kendte for i mange hundrede år.

Innovation Lab:
Innovation Lab er et internationalt videncenter for ny teknologi, der siden 2002 har opbygget et internationalt netværk af knap 2500 kontakter indenfor forskning, produktudvikling og iværksætteri. Netværket bliver brugt som en ”antenneforening”, der er med til at skabe overblik over, hvad der er på vej, hvad teknologierne og tendenserne kan bruges til, og hvem der er længst med hvad.
Innovation Labs kundekreds strækker sig fra internationale kæmper som SonyEricsson, Samsung og Mars til hjemlige brands som B&O, Vestas, LEGO og AP Møller Mærsk. Innovation Lab er et A/S men arbejder med et non-profit charter.

Globale problemknusere
Det er også vigtigt at holde fast med næb og kløer i dansk produktion – bare ikke den billige og prisfølsomme masseproduktion, som man er specialister i ude i Østen. Desuden skal vi også melde os ind i kampen om produkter med kvalitet og smartness, der et tilpasset og skræddersyet til brugerne.
”Vi har næsten glemt, at vi er mestre i at kombinere design, kvalitet og anvendelighed. Derfor skal vi opfinde et game, vi kan vinde, og det game befinder sig oppe imod værdikædernes tinder” påpeger Mads Thimmer og henviser til, at dette reelt gør os til eksperter i at løse de andres problemer. En slags globale problemknusere med de teknologiske fremskridt som redskaber og ikke som en løsning på de globale udfordringer.

Tiden er moden
”Frem mod 2020 er jeg sikker på, at forskellige former for udnyttelse af naturens kræfter stadigt bliver mere tydelige, efterhånden som vi lærer at sætte bio foran det meste og integrere det i erhverslivet,” påpeger Mads Thimmer.
Han er ikke er i tvivl om, at de nye bioteknologier mindst vil få samme gennembrydende og revolutionerende effekt, som de digitale teknologier har haft. Og bioteknologierne har potentiale til at redde kloden og brødføde jordens samlede befolkning. Samtidig vi også se eksempler på, hvor galt det kan gå, når der bliver manipuleret med DNA, uden at vi kender de fulde konsekvenser. MEN selv om trusselsbilledet og mulighederne altid er tæt forbundne, er han optimist.
”Om ikke andet fordi det betaler sig, og det faktisk har en reel positiv effekt på begivenhedernes gang med en fordelingsskala på cirka 5 fordele til 3 ulemper,” fremhæver Mads Thimmer om den teknologiske udvikling, der samtidig også har fået dansk erhvervsliv til at fokusere på automatisering og effektivisering af produktionen.
På et tidspunkt er yderligere automatisering bare ikke længere rentabelt og set i lyset af den globale udvikling, er tidspunktet nu modent til, at dansk industri og dansk erhvervsliv fokuserer endnu mere på specialisering og kvalificering af produkter til fremtidens marked.

“Vi har næsten glemt, at vi er mestre i at kombinere design, kvalitet og anvendelighed. Derfor skal vi opfinde et game, vi kan vinde, og det game befinder sig oppe imod værdikædernes tinder”

Vi er unikke
”Drømmescenariet er udvikling af nye og gennemtænkte produkter i en lind strøm fra Danmark til masseproduktion i Østen og tiltænkt et marked, der kommer. Og det kan lade sig gøre, da vores uddannelsessystem skaber grundlaget for tværfaglighed, og at erhvervslivet dermed kan tænke på tværs af platforme og arbejdsprocesser i vores produktionsapparat. En evne og en mulighed vi ikke må kaste på gulvet nu, hvor vi står over for globaliseringens næste fase,” fastslår Mads Thimmer. Første fase brugte vi til at pudse vinduerne for at kunne kigge ud på verden og lade os inspirere. I anden fase skal vi kigge ude fra verden og ind ad vores egne nypudsede vinduer igen og få øje på, hvorfor vi er unikke, og hvad vi fremover kan gøre endnu bedre for at styrke Danmarks position på det globale marked. Vi skal til at tro meget mere på os selv og især de bløde værdier.
”Vi må ikke gøre os for små i vores egen bevidsthed i forhold til globaliseringen, da vi altid har været gode til at prioritere og skabe lukrative og globale førerpositioner inden for højteknologiske industrier som f.eks. vindkraft, legetøj og høreapparater. Det er en evne og en udfordring, som jeg ikke er i tvivl om, at dansk erhvervsliv kan løfte frem mod 2020,” slutter Mads Thimmer fra Innovation Lab.

 

BANE 17 NR. 8

Bane 17 Nr. 8Fra "Professionel paranoid" hos LEGO" til "Typegodkendelse af en drøm".

 

Oversigt
BANE 17 NR. 7

Bane 17 Nr. 7

Fra strategisk kommunikation til "kloge kroner" med bla. KL, DBU, Martin Professional A/S og Aarhus Universitetshospital

Oversigt

BANE 17 NR. 6

Bane 17 Nr. 6

Om vejen mod 2020 med bla. COWI, DI, CBS, IdealCombi og Århus Universitetshospital i Skejby

Oversigt

BANE 17 NR. 5

Bane 17 Nr. 5

Om ejerskab, forandring og projektledelse hos B&O, Danfoss Solar Inverters, JN Data og VELUX.

Oversigt

BANE 17 NR. 4

Bane 17 Nr. 4Tema om møder.
Vi skærper møde-værktøjet, og har dedikeret dette nummer af Bane 17 til mødekulturen.

Oversigt

BANE 17 NR. 3

Bane 17 Nr. 3Ressourcer og forskellen mellem "need" og "nice" to have. Case fra B&O: "Projektledelse i overhalingsbanen".

Oversigt

BANE 17 NR. 2

Bane 17 Nr. 5Om processen med tilblivelsen af vores nye profil, om den nye Rolls Royce af en frekvens-
omformer fra Grundfos.

Oversigt

BANE 17 NR. 1

Bane 17 Nr. 1

Artikler om indkøring af B&O's nye distributionscenter, lageroptimering og koncept-
løsning til Vestas.

Oversigt